Kompressionsstrømper 
- en vigtig faktor
til behandling af ødem


 
Kompressionsbehandling er et vigtigt led i al lymfødembehandling, og de fleste skal, efter endt forløb, benytte kompressionsstrømper for at vedligeholde behandlingsresultatet og fortsat hindre ødemet i at udvikle sig.
 
En kompressionsstrømpe laves specielt til dig efter nøje mål. hvorved kompressionsstrømper også findes i forskellige kompressionsklasser, materiale og tykkelse.  Kompressionsstrømper kan, ud over behandling af arme og ben, bruges ved behandling af lymfødem af hoved, hals, bryst, og krop.


 
Med ekspertise i ovenstående giver jeg professionel vejledning om brug af kompressionsstrømper ved graviditet, gener af åreknuder, sår, hævelse i forbindelse med skader og operationer og særligt lymfødem.
 
Jeg tager mål til kompressionsstrømper med videre bestilling og er behjælpelig med ansøgning til kommunen om bevilling. Bevilling kan ske når der er tale om en varig lidelse.
 
Jeg sælger ikke strømper, men samarbejder tæt med professionelle og dygtige leverandører. Du har frit leverandørvalg.
 
Til trods for brug af kompressionsstrømper, kan det fortsat være nødvendigt at få behandling for at hindre ødemet i at hæve yderligere. Jeg tilbyder opfølgende behandling efter behov og rådgiver dig med brug af dine kompressionsstrømper.
Kirsten Hedeager | Ved Bandagist Centret | Vindinggårdcentret 9a | 7100 Vejle | Tel 3027 4150 | kirsten@hedeager.dk